Tapeten og Ballerup idrætsby lægges organisatoriske sammen. Hidtil har der været en halinspektør på fuld tid og en servicemand på halv tid. Begge stillinger nedlægges og erstattes af en servicemand på halv tid, der vil få sit udgangspunkt i Ballerup Idrætsby.
Det vil uden tvivl betyde forringelser i serviceniveauet. Fremover vil der ikke være nogen personlig kontakt med personalet. Alle henvendelser vedr. fejl og mangler skal ske via Ballerup Borgertip. Læs mere på https://ballerup.dk/om-kommunen/om-ballerup/ballerup-borgertip.
Brugerrådet på Tapeten bliver slået sammen med brugerrådet i Ballerup Idrætsby. Men der er ingen information om hvilken rolle brugerrådet kommer til at spille fremover.
Der sker også andre ændringer på Tapeten. Ballerup Kommunes Tilbudsservice, som er en beskæftigelsesindsats under Jobcentret, vil fremover benytte de fleste lokaler i stueetagen langs den store sal. En større ombygning er i gang. I den anledning er flere foreninger flyttet sammen eller flyttet væk fra Tapeten.
I øvrigt har vi fået oplyst, at der ikke er afsat penge til renoveringsarbejder på Tapeten de næste to år, selvom der er et stort behov mange steder.