Adgang til klubhus og tennisbaner

Både klubhuset i Damgårdsparken og tennishallen på Tapeten er normalt aflåst.

Seniorer, der spiller indendørs skal have udleveret en adgangsbrik for at få adgang til tennishallen. Har du ikke modtaget en adgangs brik eller er din adgangsbrik defekt, kan du skrive til post@btk.dk.

Seniorer, der spiller udendørs kan få udleveret et adgangskort til klubhuset på onsdage i tidsrummet kl 18-20.

Som udgangspunkt vil juniorer ikke få udleveret adgangsbrik til tennishallen eller adgangskort til klubhuset, da både tennishallen og klubhuset er åben i de tidsrum, hvor der er juniortræning. Juniorer, der har behov for adgang til klubhuset eller tennishallen udenfor træningstiderne, kan skrive til post@btk.dk

På nuværende tidspunkt er adgangskort og adgangsbrikker gratis, da BTK ikke opkræves et gebyr for adgangsbrikkerne.

Adgangskort til klubhuset i Damgårdsparken

Adgangskortet til klubhuset er et hvidt plastikkort på størrelse med et Dankort. Hold kortet tæt på kortlæseren ved døren, hvorefter køren kan åbnes. 

Adgangsbrik til Tapeten

Adgangsbrikken til tennishallen er en lille rød brik. Adgangsbrikken har 3 funktioner:

  • Før adgangsbrikken hen over kortlæseren, hvorefter døren kan åbnes.

  • Før adgangsbrikken 2 gange hen over kortlæseren, hvorefter døren låses permanent op.
    Døren låses igen når adgangsbrikken føres 2 gange hen over kortlæseren.
    Denne funktion anvendes normalt kun af trænere og turneringsledere i de situationer, hvor f.eks. juniorer eller turneringsgæster skal have adgang til tennishallen.

  • Før adgangsbrikken 3 gange hen over kortlæseren, hvorefter alarmen tilsluttes. 
    Alarmen afbrydes igen når adgangsbrikken føres 3 gange hen over kortlæseren.
    Denne funktion må normalt ikke anvendes, da alarmen automatisk tilsluttes i nattetimerne og i perioder, hvor tennishallen er lukket.


Spørgsmål om adgangsbrikker og adgangskort kan rettes til post@btk.dk

 

Adgang til tennisbanerne

Der er monteret låse på dørene til tennisbanerne i Damgårdsparken pga. problemer med gratister. Der skal bruges en adgangskode for at åbne dørene, og denne kode kan ses, når man er logget ind i bookingsystemet.

På "Din forside" kan du se adgangskoden til tennisbanerne under Meddelelser.

Koden vil blive ændret i løbet af sæsonen.

Spil om aftenen med lys på banen

Bane 5 og 6 kan anvendes om aftenen efter mørkets frembrud, da der er lys på disse to baner. 

Nøglerne til lysanlægget findes i klubhuset ved den store opslagstavle. Nøglerne SKAL hænges på plads efter brug.