Indendørssæsonen i hallen på “Tapeten” er i fuld gang og som noget ekstra i år vil vi gerne invitere jer til at deltage i BTK´s indendørs klubmesterskab som afholdes i perioden fra d. 10. februar frem til Finaledagen d. 5. april.
Lodtrækningen nu foretaget og spilleprogrammerne kan ses på btk.dk/klubmesterskab
Turneringen er gratis og spilles som puljeturnering og den er åben for alle BTK medlemmer som spiller indendørs sæson. Vi har valgt at lave en puljeturnering da man som spiller således er sikret min. 3 kampe i en pulje med 4 spillere.
Afhængig af tilmelding, vil vi så vidt muligt fastlægge et spilprogram for rækkerne U18 HS, U18 DS, Senior HS, Senior DS, samt Herre, Dame og Mixeddouble. Såfremt tilmedling overstiger forventning, vil vi evt. oprette A og B kategorier i rækkerne for at give plads til bredden.
Spillerne vil ved turneringsstart få tilsendt mail med et spilprogram fastlagt ud fra lodtrækning, samt turneringsreglement. Det er op til spillerne selv at tage kontakt til deres modspiller, fastlægge dag/tidspunk og bookning af bane ligesom de selv skal medbringe bolde. Spillerne bliver informeret om hvordan de skal indberette resultater.
På finaledagen den 5. april vil der blive serveret morgenbrød og kaffe fra kl. 8.30 og frokost midt på dagen. Så mød op og få en hyggelig dag, lige meget om du er tilmeldt til mesterskabet eller ej.
Tilmelding skal ske senest senest 7. Februar via linket: https://da.surveymonkey.com/r/M9ZFKRZ
Det vil være muligt at tilmelde sig mere end én række ligesom U18 juniorer også kan tilmelde sig Senior HS + DS. Såfremt der ikke er tilmelinger nok til at oprette U18 DS og Senior DS vil disse rækker evt. blive spillet kønsneutralt sammen med Junior HS og Senior HS.
Start turnering: Mandag d 10. februar
Finalestævne: Lørdag den 5. april
Med venlig hilsen
BTK
Info:
Da adgangen til indendørsbaner er begrænset - 2 baner - har vi valgt at fastsætte et kampformat der tillader at kampene kan afvikles forholdsvist nemt og hurtigt:
Række |
Kampformat |
U18 HS, U18 DS, Senior HS, Senior DS |
Bedst af 2 tie-break sæt til 4 og match tie-break (10) i evt. 3. sæt. Der spilles tie-break (7) ved 3-3. |
Herre, Dame, Mixeddouble |
Bedst af 2 tie-break sæt til 6 og match tie-break (10) i evt. 3. sæt. Der spilles tie-break (7) ved 6-6. |