BTK kort fortalt

En forening stiftet i 1919

Ballerup Tennisklub er en forening baseret på medlemskab og drevet primært af frivillige. 

Ballerup Tennisklub har

  • 10 tennisbaner, heraf 8 udendørs.
  • 4 minitennisbaner, heraf 2 udendørs.
  • Booking af baner via Internettet.
  • Stort klubhus.
  • Ca. 350 medlemmer.
  • Tennisskole for børn.
  • Gratis træning for alle nye medlemmer.
  • Tennisfester, grillaften og andre hyggelige arrangementer.
  • Turneringer for både børn og voksne på forskellige niveauer.

Tennisbaner

Ballerup Kommune stiller 8 udendørs grusbaner, 2 udendørs minitennisbaner i Damgårdsparken til rådighed. Der er lys på 2 af de udendørs grusbaner. Yderligere stilles 2 indendørsbaner og 2 indendørs minitennisbaner til rådighed for klubbens medlemmer på Tapeten, som er Ballerup Kommunes foreningscenter. Her råder vi samtidigt over vores egne klublokaler med en flot udsigt over banerne.

Adresse

Udendørsbanerne findes i Damgårdsparken, Parkvej 9 A, 2750 Ballerup.
Indendørsbanerne findes i Foreningscentret Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.

Booking af baner via Internettet

Det er muligt at reservere baner enten på touchskærm i klubhuset eller hjemmefra via Internettet. Det er tilladt at reservere 1 banetime pr. dag, 8 dage frem og 3 reservationer af gangen.

Klubhus

Ballerup Tennisklub råder over et flot klubhus med gode bade- og klubfaciliteter. I klubhuset findes en lille kiosk. Her kan der købes lidt mad og drikkevarer. Klubhuset er normalt aflåst, bortset fra de mest travle timer på hverdagseftermiddage. Adgangskortet skal sammen med adgangskoden benyttes for at åbne døren (samme kode til adgang og banereservation).

Medlemmer

Vi er ca. 300 medlemmer, hvoraf ca. 50 er under 18 år.

Tennisskole

Både i sommersæsonen og i vintersæsonen er der tennisskole flere eftermiddage om ugen. Klik på Junior for nærmere oplysninger.

Tennisfester

Den traditionsrige tennisfest afholdes sædvanligvis hvert andet år. Inspireret af forskellige begivenheder (ofte skal der ikke så meget til) og inspireret af vejret (her skal der nogen gange lidt mere til) afholdes der grillaftener og andre hyggearrangementer i løbet af året. Se på Kalenderen og kast et blik på opslagstavlen for nærmere oplysninger.

Gratis træning for alle nye medlemmer

Ved indmeldelse modtager alle nye medlemmer tilbud om gratis introduktionstræning i maj-juni måned. Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte hhv. formanden for ungdomsudvalget, eller seniortræneren (se navne og telefonnumre under Trænere). Se datoer under Kalender og opslag i klubben.

Turneringer

BTK har adskillige turneringshold, heraf flere Old Boys/Girls hold og flere juniorhold. Klik på Turnering nærmere oplysninger.