Ballerup Tennisklub
 

Som forældre kan du tilmelde dig SMS-listen og modtage information om træning og andre arrangementer for juniorer.

Klik her for at tilmelde dig.

blank

Nadia vinder Ølstykke Efterårs Cup

Tid:   27-10-2011

Nadia vandt finalen med 6/3 – 6/3. Klik her for at læse mere.

Med cifrene 6/3 – 6/3 slog hun den meget talentfulde Sofie Vindberg Nielsen fra Brøndby i finalen.

På trods af at 12 årige Nadia Winther Seiding, fra Ballerup Tennisklub kun har spillet tennis i knapt 2 år, og først begyndte at spille individuelle turneringer i sommers, har hun allerede vundet sin første individuelle tennisturnering. Finalekampen i Ølstykke

I weekenden vandt hun således den stort anlagte og stjernespækkede årlige ØTK Efterårs Cup i Ølstykke Tennisklub.
Med cifrene 6/3 – 6/3 slog hun den meget talentfulde Sofie Vindberg Nielsen fra Brøndby i finalen.
Med sejren fulgte, ud over æren, også et gavekort til Matas, som Nadia dog straks solgte til sin mor.

Nadia er ikke kommet sovende til sine fine resultater.
I sommers da familien var i Thailand stod hun f.eks. op klokken 06.00 hver morgen for at kunne spille 1-2 timer på hotellets tennisbane inden det blev for varmt.

Til daglig træner hun 7 timer om ugen, sammen med forskellige trænere i Ballerup Tennisklub, herunder cheftræner Hans Jørgen Jensen og Henning Larsen og herudover yderligere minimum 4 timer med sin far – hver eneste uge. Hendes grundlæggende træning i Ballerup Tennisklub, har hun fået af tidligere Wimbeldon-deltager og cheftræner for både det Finske og Danske tennislandshold Reino Nyyssönen, der trods sine 76 år, fortsat er en fantastisk og meget aktiv træner og mentor for de unge spillere i klubben.

Hendes store idol er naturligvis Caroline Wozniacki og målet er da også, at gøre hende kunsten efter, og blive nummer ét.
Den ambition gribes an, som når man skal spise en elefant – nemlig i små bidder og én bid ad gangen.
Fra hun begyndte at spille individuelle turneringer i sommers og til nu, er hun således gået fra at være nummer 239 på ranglisten til i dag at være omkring nr. 130 inden for U12 spillere i Danmark.

Nadia har også været fast deltager på klubbens U14 hold i løbet af sommeren. Ballerup-holdet klarede sig så godt, at de endte med en førsteplads i U14 holdturneringen, der blev spillet mod andre klubber fra det Storkøbenhavnske område.
Nadia opfordrer alle til at begynde at spille tennis, da det både er sjovt og giver en rigtig god kondition, samt en masse gode oplevelser og kammerater både i og uden for klubben, ikke mindst når man deltager i forskellige turneringer.

Nadia sammen med Kenneth Karlsen på en Caroline Wozniacki træningslejer tidligere på året



blank
Du kan gratis prøve om tennis er noget for dig. Mød op til 2-3 træningstimer før du bestemmer dig. Ketsjer kan lånes.

Kontakt træneren om tirsdagen eller torsdagen kl 16-18 for yderligere info.

 
Tirsdagstennis

Tirsdag den 1. maj rykker vi fra Tapeten til banerne på Damgårdsparken/Parkvej 9 fra kl. 10:00 til 12:00 med efterfølgende hyggelig frokost.

Der er plads til flere, og man behøver ikke at være pensionist for at deltage, eller at spise med.

Alle er velkomne
Ingen tilmelding bare kom.